27. marts 2012

Natura mom


















Dette indlæg er til min mor. 
Hun elsker alt natur, og hver gang vi flytter om siger hun til mig, at jeg skal huske, at hun elsker natur.
Fra mig til dig. 


25. marts 2012

Vinduer












Når jeg engang skal bygge mit eget hus vil jeg have disse vidunderlige sorte vinduer. 
De er skønne både som vinduer i huse men også som rumdeler giver de et fantastisk look.

DIY




Hvis du ligesom mig er lidt farveforskrækket, og kun skal have kulør i små doser er her et lille nemt tip.

Sæt malertape på dine grydeskeer og mal håndtaget i dine ynglingsfarver. Jeg synes det er en super genial måde at få farver i sit køkken. Lidt men godt og temmelig cool.

Grønt er godt...altid.








Jeg ved ikke om det er fordi grøn er en beroligende farve at jeg aldrig bliver træt af den.
Mit øje bliver altid tiltrukket af grøn, især græs og mørkegrøn slupre jeg i mig.
Grøn er god. Grøn er guf. grøn er gejlig.

16. marts 2012

Martha Stewart besættelse


















Jeg kom den anden dag til at købe et Martha Stewart Organizing Magasin. 
Det har lige siden jeg åbnet det, været grunden til at mit hjem i disse dage er blevet sorteret og organiseret. Det er en fornøjelse at gå igennem de rum jeg er færdig med og bare for sjov lige kigge ned i skufferne imens jeg sender Martha en kærlig tanke (hun ligner én der kunne bruge det)

Jeg har brugt nogle af mine mange kurve og æsker til at sortere mine ting i. Jeg synes æsker er noget af det mest dekorative der findes og i gamle dage, før Daisyæsker m.fl. havde set dagens lys, pakkede jeg sko-æsker ind i fint papir.

Jeg håber du får lyst til at sortere dine ting, for jeg lover dig det giver luft, både i hjemmet og i hovedet.
Have fun.

12. marts 2012

Før og nu : Fra rockn'roll til mors værksted




























Vores kælderværelse har indtil nu været fuld af larm og drengehørm. Det er nu flyttet ud i garagen og mor er flyttet ind. Her har jeg både plads til at skrive, sy og udarbejde nye indretningsforslag til mine kunder. Jeg kan oven i købet også sidde og slappe eller have sovende gæster opmagasineret dernede.

Jeg har malet sorte prikker på endevæggen mha. små runde skumgummi-dimser købt i Søstrene Grene.
Det er, når man har målt ud, utrolig nemt og næsten gratis. Jeg købte bare en farveprøve, da man jo næsten ingen maling skal bruge på prikkerne. Vælg den farve prik der passer til dig og få på den måde lidt nyt liv på væggene. Man kan sagtens sætte billeder op på prikkevæggen.

10. marts 2012

"Slappe"-krogen










Hjemme hos Christina Klitsgaard og hendes familie er dette en meget populær plads. 
Slappe-krogen, som ligger i forbindelse med køkkenet, bruges især af gæster som sidder 
og slænger imens maden bliver færdig.

Jeg har desværre ingen før billeder, men inden jeg gik igang stod her en sort sofa og nogle sorte montanaer. Christina ville gerne have et lettere udtryk og var forelsket i nogle hyldeknægte jeg havde fået lavet til mit kontor. Christinas mand Kasper er en ninja og lavede nogen magen til og lykken var gjort. De hvide stole er fra Ikea og det skønne maleri er fra Anne Juul Christophersen

8. marts 2012

Før og efter : Nyt værelse til Nikolai for under en tusse.


           
Sådan så Nikolais værelse ud i sidste uge:

             


             

             




Plantegning af Nikolais nye værelse.


Og sådan ser det ud idag. Totalforvandlet for 997 kroner.


Sengen har fået en ny plads og fine æsker som sengebord.


Den nye pude med en grå knap passer perfekt til det gamle tæppe med stjerner.


Vægdekoration til bare 25 kroner i den seje grønne farve.


Grå urtepotter matcher tæppet og får i flok.


Tv'et hænger på den gamle plads men har fået et dreje-beslag.


Nikolai og hans mor har været prøvekaniner på et 
nyt koncept, jeg kalder 

Sådan gjorde vi:

Nikolai og hans mor sendte mig en e-mail med:

             a)    5 fotos af Nikolais værelse
b)   En plantegning 
            c) ønsker for det nye værelse
    

Herefter satte jeg mig ned, lavede en plan, 
og sendte krudtuglen og hans mor:


a)    Et nyt forslag til indretning
               b)   En liste over hvilke ting, der skulle blive –
 og hvad der skulle ud
             c)     En liste over ting, de skulle anskaffe sig



Og så gik mor og søn ellers i sving.

De fine, indrammede Tin-Tin-plakater fandt de på loftet (Jeg er vild med dem! Tror i øvrigt, de stadig kan købes hos faros cigarer københavn). De er et levn fra hans storebrors gamle værelse, som nu er 16 år og ikke længere gider at have tegneseriefigurer på væggen.

Den sorte Ikea-stol havde mor og far i udestuen – og det lille sorte tæppe fandt mor rullet sammen i garderoben.

Det eneste, familien har investeret i, er:

Grøn vægmaling                      kr. 569,-
Lille sort bord fra Ikea            kr. 75,-
2 sorte hylder fra Hay              kr. 1.098,- (for begge)
Dot pude, Hay                       kr. 549,-

Resten er hentet rundt omkring i huset.

For at holde budgettet så lavt, tog jeg udgangspunkt i de grå ting, Nikolai allerede havde på sit værelse: Sengen, det flotte (og dyre) stjernesengetæppe med matchende pude fra Gant.



’Værelset er blevet super cool, synes Nikolai. Og samtidig rå-hyggeligt. Det mest fantastiske er, at vi har brugt så få penge, fordi du viste os hvordan, vi kunne bruge ting, vi allerede havde. Genialt! Skulle vi have indrettet Nikolais værelse på egen hånd, var det med stor sandsynlighed endt med, at vi bare havde kylet alt ud – og kørt til Ikea for at fylde bilen med skrammel, og så var værelse med garanti ikke blevet så fedt, som det er nu. De 997 kroner vil jeg tro, jeg har sparet en 4-5 gange’, siger Nikolais mor.



Grib idéerne

Vægdekoration behøver ikke at koste kassen. Nikolais navn og træet er lavet med grøn tape. Kr. 25 for en rulle hos Hay. Slangebøssen er hans egen. Den har han lavet sammen med sin far. (De grå kasser, som er blevet til et fint lille sengebord er fra mors kontor. Det samme er lampen).


Kig i gemmerne – måske har I også nogle ting, I har smidt på loftet, som kan bruges i nye sammenhænge. De 3 Tin-Tin-plakater i Ikea-rammer er fra Nikolais storebrors gamle børneværelse. Stolen og tæppet havde mor og far gemt væk.



Og hvis du ikke kan se skoven for bare træer, så er der altså nu hjælp at hente med